Cut

Reasons not to cut:

- I would feel naive
- I would get absolutely nothing out of it
- Makes bigger problems of it
- More discomfort
- More to hide
- More excuses
- More you have to go and think about
- I would just be more hurt if I did it
- It will hurt my mother
- I could just as well forget my dream to get nice clean skin if I did it

Det nok bare mig der tager det for personligt, og ser en generlisering der ikke der der. Definationen på at have det allerværst, betyder nødvendigvis ikke at man skal være cutter og det håber jeg ikke der er nogen der tror ... men sådan føles det nogengange bare at være på tumblr.

Jeg synes egentlig man oftes cutting ses os folk med spise forstyrrelse. Hvilket nok er et af de eneste tidspunker jeg har kunne "forstå" cutting har fundet sted (fordi det har været så tæt ind på livet af mig, at jeg har set det på en af mine meget kære medmennesker og fået en forklaring på hvad der forgik i hovedet). Hvis det "bare" er selvVÆRDET, så simpelt nok, så forstår jeg det ikke. Jeg forstår det ikke. Fordi jeg har så lidt forståelse for cutting, synes jeg også det gør det farligt for mig at udtale om. Jeg har jo ikke tænkt mig at støde nogen. Men som sagt; Jeg forstår det bare ikke. Ikke "jeg forstår det ikke, hvor det latterligt"-agtigt, men "jeg forstår det ikke, jeg ved ikke hvad der går igennem hovedet når man cutter"-agtigt.

Jeg ville sku ønske jeg kunne rede hele verden og få folk til at stoppe med at cutte, men gennem tumblr har jeg dog forstået, det er ikke noget man "bare" stopper med. Alt det hurtigt kan blive en afhængighed.

Hvorfor laver jeg overhovedet sådan et indlæg her, når jeg tydeligvis ikke har forstand på det? Jo, fordi min hjerne konstant prøver at forsvare mig for hvorfor jeg ikke cutter, men stadig er langt nede psykisk. Det lyder måske dumt, men det er det vel nok også.

*JEG VIL IKKE STØDE NOGEN* ... og undskyld mit engelsk, hvis der er fejl.