Jeg kan huske fra da jeg var mindre at jeg forstod ikke det med; "jeg elsker dig mor", "jeg savner dig mor" ... jeg følte mig ligeglad omkring det.
Jeg ved ikke om det er/var normalt, men jeg brugte meget tid på at spekulere over det, skamme mig over at jeg ikke kunne føle den kærlighed og savn til at kunne gøre brug af tilhørende ord.
Jeg forstod det aldrig når min mor kom og sagde hun havde savnet mig hvis jeg havde været væk på tur. Jeg anede ikke hvordan det ville føles som. Og som sagt; Ja, jeg skammede mig helt over jeg heller ikke havde savnet hende.
Det er så totalt anderledes i dag. Nu kan jeg slet ikke være afsted på spejderlejr uden at få hjemve. Jeg er ret sikker på det var hjemve jeg følte. Jeg ville bare gerne hjem og isolere mig i min seng. Jeg blev vred og sur over ingenting og var dårligt humør hele tiden. Jeg savnede virkelig at være hjemme, så jeg kunne være lidt mig selv. Jeg har virkelig behov for lige nogengange at isolere mig fuldstændig fra omverden, og det er knap så nemt på en spejderlejr, hvor der er mennesker over alt og hele tiden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar