Fotografering

Et eller andet sted ELSKER og HADER jeg at jeg har kendskab til to personer der virkelig prøver at udleve drømmen som fotografer. Det er så pinefuldt at se på billede idéer man selv havde, men man ved ikke om man nogensinde selv kan tillade sig at lave det nu, fordi de har taget billeder udfra de idéer.

Jeg vil føle de vil tro jeg efterabe dem, når jeg i virkeligheden selv også har haft den idé fra start af.

Problemet ligger i at jeg ikke fotografere,... selvom jeg virkelig gerne vil. Jeg har en form af frygt for mennsker. Som fotografen skal du ligesom dirigere med hvordan personen skal stå og rette på sig. Være i stand til at sige "det er bare ikke godt nok" og så løse problemet. Bare det at kunne snakke med et andet menneske ... hvilket jeg er virkelig dårlig til, hvis det ikke er mennesker der står mig virkelig nært. Jeg vil være verdens mest akavede fotograf.

Tankermylder er ligeså vel noget der kommer frem, fordi jeg er så nervøs. Så først har jeg alt for mange ... negative ... tanker der bare køre og køre inde i hovedet på mig. Så mange tanker jeg ikke kan finde overblik, lige pludselig stopper det så, og så er der ingen tanker tilbage og jeg bliver helt blank. Det ødelægger virkelig min inspiration.

På den anden side, finder jeg da også inspiration i at kende dem, mest den ene, frem for den anden. Jeg lærer også en masse af det og finder accept.

Nu har jeg jo så ikke noget kamera mere, men skal have sparet op til et nyt, og så må jeg tvinge min lillebror til at stå model.